Udskriv siden

Lyserødt hold

Baggrund
Lyserødt hold er baseret på den hurtigste del af begynderholdet, der startede i marts 2009 og sluttede med 30 minutters løb i maj. Efter at gennemført Eremitageløbet i oktober og trænet sig op til BTs halvmarathon samt Broløbet i 2010 fortsættes nu, med diverse tilkomne, med træningen.

Der har tidligere været hold; med formål at træne hastighed/ løbsdistance op til et givet mål, indtil man igen kunne overgå til et af klubbens øvrige hold. Det nuværende hold har været så stort, at det fortsætter som selvstændigt hold. Det er, som de øvrige Puls 3060 hold, et åbent hold og alle, uanset baggrund, er velkomne til at deltage på holdet.

Udgangspunkt
Efter sommerferien lægges ud med distancer ca. 7-10 km. og det forventes deltagerne kan løbe 5km på mellem 23-26 minutter.

Mål
Efter sommeren, starter en ny sæson og træningen til Eremitageløbet. Programmet starter sidst i juli og 10 uger frem og efter restitution i efteråret og julepausen startes umiddelbart efter nytår med træning til BT med et 16 ugers program.

Træningstider
Holdet træner i efteråret mandag, onsdag og fredag kl. 17.30. Vi mødes ved Espergærde hallen. Dagene forventes ændret i vinterperioden, hvor søndagen tages i brug så vi får lejlighed til at løbe også når det er lyst.  Der er normalt altid nogen, der træner om søndagen hele året rundt: kl. 08.30 (sommer) 09.30 (vinter) med udgangspunkt fra Espergærde hallen.

Træningsprogram
Programmet bygger på variation.
Der vil være intensitetstræning, primært om mandagen, bestående af fartleg/ bakketræning/ intervaltræning/ sandløb og fra tid til anden 3km test. Endvidere vil der være varighedsløb med rolige distanceture – mest om onsdagen med et givet tempo. Fredagen vil i starten bestå af fælles træning med løb i eget tempo. Herudover vil der blive vekslet mellem korte restitution/ hyggeture, tærskel og farttræning.

Træningen vil blive tilrettelagt så skånsomt som muligt og absolut med plads til hygge, men trænerens valgsprog er nu engang .... ”No pain – no gain”.

Kontakt
For yderligere information kan man kontakte:
Claus Knudsen
tlf. 4033 6986
mail: lyseroed
thold@puls3060.dk