Udskriv siden

Velkommen til Puls 3060

Du har klikket dig ind på Løbeklubben Puls 3060's hjemmeside, og hvem er så vi?

Vi blev "født" i april 1987 og opstod som en underafdeling af Espergærde Idræts Forenings gymnastikafdeling (EIF). Der var en gruppe, der var fælles om at synes, det var dejligt at løbe en tur sammen, og i 1991 blev Puls 3060 en selvstændig afdeling under EIF med egen bestyrelse på 5 medlemmer + 2 suppleanter.

I Puls 3060 har du mulighed for at deltage i løbetræning, samt i Power Walk og stavgang. Træningsdagene strækker sig over hele ugen, dog primært mandag, onsdag og fredag.

Der arrangeres også en række medlemsmøder og sammenkomster i løbet af året.

Klubben har hjemsted i Espergærde (deraf navnet "3060") og har mere end 300 medlemmer. Alle aldersgrupper er velkomne, men vi er dog p.t. fortrinsvis en "voksenklub."

Målet for Puls 3060 er at tilbyde et fællesskab om løb og motion, at styrke det sociale netværk lokalt og skabe et godt samvær og gode oplevelser for medlemmerne.

I årenes løb har Puls 3060 taget initiativ til sideløbende fritidsaktiviteter og oplysnings- og foredragsaftener, som f.eks. foredrag om motion, løb og kost foruden førstehjælpskurser og hyggeaftener, udflugter, bowlingaften, m.m.